HVAD KAN VI HJÆLPE DIG MED ?

Testamenter

Hvis ikke du har oprettet et testamente, vil arveloven være bestemmende for, hvordan din formue skal fordeles den dag, hvor du dør. Arvelovens regler er selvsagt udarbejdet ud fra nogle overvejelser omkring, hvad der stemmer bedst overens med gennemsnitsdanskerens  ønsker. Eksempelvis ønsker de fleste at tilgodese deres nærmeste pårørende, og var den afdøde gift og havde børn, er udgangspunktet derfor, at ægtefællen arver halvdelen, mens afdødes livsarvinger (børn, børnebørn m.v.) arver den anden halvdel. Børn arver lige, og dine børnebørn vil kun arve dig i det omfang, at du måtte overleve én af dine børn. Endvidere gælder der den praktisk vigtige modifikation, at den efterladte ægtefælle efter omstændighederne har mulighed for at sidde i uskiftet bo. Dette kan ske uden videre, hvis I har fællesbørn, mens det kræver samtykke fra afdødes særbørn.

Selvom arvelovens regler er udarbejdet ud fra et ønske om at tilgodese de flestes ønsker, matcher de selvsagt ikke enhver familiesituation. Tværtimod vil der som oftest være forhold, som nødvendiggør udarbejdelse af et testamente, hvis dine ønsker om formuens fordeling skal imødekommes fuldt ud. Nedenfor er nævnt en række situationer, hvor der som regel vil være et særligt behov for at udarbejde testamente. 

Ægtefæller med fællesbørn: Hvis I er gift og har fællesbørn, vil den længstlevende ægtefælle arve halvdelen af, hvad der falder i arv efter førstafdøde, mens jeres børn vil arve den anden halvdel til deling. Hvis der består formuefællesskab i ægteskabet, vil der forinden skulle ske en ligedeling af jeres positive nettoformuer, hvor halvdelen af formuen går til dødsboet, og den anden halvdel går til ægtefællen. Den efterlevende ægtefælle har dog under visse nærmere omstændigheder mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at boet først skal skiftes, når længstlevende afgår ved døden. Dette kan ske uden samtykke fra jeres fællesbørn. Der gælder imidlertid nogle begrænsninger i forhold til reglerne om uskiftet bo, som kan medføre, at boet skal skiftes på et tidligere tidspunkt. For det første kan den længstlevende ikke indgå nyt ægteskab uden at skifte med jeres børn. For det andet kan jeres børn kræve, at boet skiftes, såfremt det statueres, at længstlevende misbruger sin rådighed over det uskiftede bo. Mange opretter derfor et testamente med henblik på at begunstige den længstlevende ægtefælle mest muligt i tilfælde af et skifte. 

Ægtefæller med sammenbragte børn: Hvis I er gift, og den ene af jer f.eks. har børn fra et tidligere forhold, vil disse særbørn tage arv i konkurrence med den anden ægtefælle og jeres eventuelle fællesbørn. Den længstlevende af jer arver halvdelen af den formue, som falder i arv efter førstafdøde, mens børn – såvel fællesbørn som særbørn – arver den anden halvdel. Med et testamente er det muligt at begrænse arven til særbørnene. Hvis der er formuefællesskab i jeres ægteskab, kan arven til særbørnene begrænses til 1/16 af den samlede formue (hvis I også har fællesbørn og/eller flere særbørn, vil den enkeltes arvelod blive endnu mindre). Hvis I tillige har etableret særeje, kan arven begrænses yderligere. I boer med store formuer, kan tvangsarven til et barn endvidere begrænses til 1.000.000 kr. (beløbet reguleres hvert år og udgør 1.320.000 kr. i 2020).

Ugifte samlevende: Hvis I bor sammen, men ikke er gift, har I ikke arveret efter hinanden, medmindre I har oprettet et testamente. Dette gælder, uanset om I lever sammen og har børn sammen. I dette tilfælde vil jeres respektive livsarvinger arve det hele, dvs. jeres børn (eller jeres børnebørn, hvis I måtte overleve det barn, som er forældre til jeres børnebørn). Hvis I ikke efterlader jer livsarvinger, vil afdødes forældre arve (og ellers fjernere slægtninge, hvis forældrene ikke lever længere). Disse regler kommer bag på mange, og det kan udgøre et stort økonomisk problem for den efterladte samlever, hvis han eller hun ikke er sikret ved testamente. Hvis I ejer fast ejendom sammen, kan den efterlevende af jer i værste fald blive tvunget til at gå fra hus og hjem, når arven efter førstafdøde skal udredes. 

Virksomhedsejere: For dig, som ejer virksomhed, kan en ægtepagt og et testamente være helt afgørende for virksomhedens overlevelse, hvis du skulle blive skilt eller gå bort før tid. Med en ægtepagt kan virksomheden gøres til dit særeje, så den ikke skal indgå i bodelingen. Hvis din ægtefælle er uden formue af betydning, vil en skilsmisse kunne medføre, at du skal aflevere op til halvdelen af virksomhedens værdi, såfremt der ikke er indgået ægtepagt (hvilket kan være dræbende for en virksomhed, hvor værdierne er bundet op i bygninger, maskiner, goodwill m.v.). Ligeledes kan du ved testamente sikre, hvem af dine arvinger, som skal videreføre virksomheden, og hvem der f.eks. skal udløses kontant.  

 

 

Former for testamenter:

Et testamente kan oprettes enten som et notartestamente eller et vidnetestamente.

Notartestamentet skal underskrives eller vedkendes for en notar, der er ansat ved landets byretter. Der vil i den forbindelse skulle betales et gebyr på 300 kr. til retten. Notaren skal sikre sig din identitet, samt at du forstår betydningen af testamentet. Notaren beholder endvidere en kopi af testamentet og sørger for registrering i Centralregistret for Testamenter. Derved er du sikret, at dit testemente kommer frem til skifteretten, når du er afgået ved døden.

Vidnetestamentet skal underskrives eller vedkendes under samtidig tilstedeværelse af to vidner, som straks herefter skal skrive deres navne på testamentet. Endvidere gælder der en række yderligere formkrav for, at testamentet er gyldigt. 

Vores anbefaling er imidlertid, at testamentet oprettes som et notartestamente, da man som nævnt er sikker på, at skifteretten bliver bekendt med testamentet, og da det er sværere at tilsidesætte et notartestamente end et vidnetestamente, hvis en forbigået arving rejser tvivl om testamentets gyldighed. 

Til sidst skal nævnes nødtestamentet, der – som navnet antyder – kan oprettes, hvis testator på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et ordinært testamente. Et nødtestamente bortfalder, når der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for at oprette et notar- eller vidnetestamente.

KONTAKT

For mere information – kontakt Advokaterne Mikkelsen

Maria

Maria Louise Mikkelsen

Advokat, Partner

E-mail: maria@advokat-mikkelsen.dk

Direkte: 22 31 82 53

Tim Vrelits Henningsen

Advokat, Partner

E-mail: tvh@advokat-mikkelsen.dk

Direkte: 60 60 56 90

ADRESSE

Advokaterne Mikkelsen 

Grangårdscentret 45

9530 Støvring

CVR-nr. 40996524

ÅBNINGSTIDER

Kontoret har åbent

man-tors 8.30-16.30

fredag 8.30-15.30

KONTAKT

Tlf.: 98 37 35 66

E-mail: post@advokat-mikkelsen.dk

Scroll til toppen