Finansiering og låneaftaler

HVAD KAN VI HJÆLPE DIG MED ?

Finansiering og låneaftaler

Langt de fleste virksomheder vil i større eller mindre grad være lånefinansierede via selskabets pengeinstitut. Lån kan imidlertid også ydes af private investorer, nærtstående til virksomhedsejeren eller af virksomhedsejeren selv. I den forbindelse vil der være behov for udarbejdelse af et gældsbrev. 

Et simpelt gældsbrev er i princippet et enkelt dokument, hvorefter debitor erklærer ubetinget at være kreditor et beløb skyldigt. Endvidere vil gældsbrevet indeholde vilkårene for betaling af renter og afdrag. 

Den nærmere udformning af gældsbrevet vil dog afhænge af den konkrete lånesituation. Er der tale om, at du som kapitalejer ønsker at indskyde midler i dit selskab, vil det bl.a. være relevant at overveje, om dette skal ske som lån eller egenkapital – eller måske som et konvertibelt lån, der kan give hovedaktionæren fradrag for et eventuelt tab (hvilket ikke ville være opnået, hvis der var tale om et almindeligt gældsbrev). 

Er situationen derimod den, at du alene skal yde lån, vil du i høj grad skulle overveje, hvilken sikkerhed du har for lånets indfrielse. Der bør i den forbindelse udarbejdes et gældsbrev med en tvangsfuldbyrdelsesklausul, så du som kreditor har mulighed for at inddrive fordringen via fogedretten. 

Uanset om du er långiver, låntager eller kautionist, står Advokaterne Mikkelsen parat til at yde rådgivning om låne- og finansieringsforhold.

KONTAKT

For mere information – kontakt Advokaterne Mikkelsen

Tim Vrelits Henningsen

Advokat, Partner

E-mail: tvh@advokat-mikkelsen.dk

Direkte: 60 60 56 90

ADRESSE

Advokaterne Mikkelsen 

Grangårdscentret 45

9530 Støvring

CVR-nr. 40996524

ÅBNINGSTIDER

Kontoret har åbent

man-tors 8.30-16.30

fredag 8.30-15.30

KONTAKT

Tlf.: 98 37 35 66

E-mail: post@advokat-mikkelsen.dk

Scroll til toppen